Arbejdsløshed

Arbejdsløshedsforsikring

Hvordan fungerer den svenske arbejdsløshedsforsikring?

Den svenske arbejdsløshedsforsikring kræver, at man er indstillet på at omstille sig. For at have ret til arbejdsløshedsdagpenge skal man således være aktivt arbejdssøgende og villig til at få lang vej til arbejdet, til at flytte eller til at blive omskolet.
Hvordan er arbejdsløshedsforsikringen opbygget?
Man skal opfylde bestemte betingelser for at få udbetalt bestemte ydelser. Arbejdsløsheds-forsikringen, som er ens for alle, er inddelt i to, en almindelig grundforsikring (grundbeløbet) og en frivillig forsikring mod tab af arbejdsindkomst (dagpenge hvis beløb fastsættes efter hidtidig indkomst).
Hvilke betingelser stilles der?
At få grundbeløbet udbetalt forudsætter blandt andet, at man er helt eller delvist arbejdsløs samt arbejdsdygtig, og at man har været beskæftiget i mindst tre timer om dagen. Det er også en forudsætning, at man tager imod anvist arbejde, og at man tilmelder sig den offentlige arbejdsformidling som arbejdssøgende.

At få udbetalt indkomstrelaterede dagpenge forudsætter, at følgende er opfyldt:
- grundbetingelsen,
- arbejdsbetingelsen om, at man som hovedregel inden for en referenceperiode, som er de 12 forudgående måneder, har været beskæftiget mindst seks måneder og mindst 80 timer per kalendermåned, og endelig
- betingelsen om medlemskab af en A-kasse i mindst 12 på hinanden følgende måneder. (tilknytningsbetingelsen)

For samtlige regler og betingelser henvises til: www.arbetsformedlingen.se
Hvordan bliver jeg medlem af en A-kasse?
Optagelse kan ske, hvis man i en sammenhængende periode på fem uger har været beskæftiget i mindst fire uger og i gennemsnit mindst 17 timer ugentligt. For at opnå medlemskab skal man blive ved at være beskæftiget i mindst samme omfang.
Hvor længe kan jag få arbejdsløshedsdagpenge?
Hvis betingelserne er opfyldt, kan man fra A-kassen få tilkendt dagpenge for en periode på 300 dage. Hvis man på den sidste af disse 300 dage har børn på under 18 år, kan man få tilkendt dagpenge for yderligere 150 dage. Der sker først udbetaling efter en ventetidsperiode på 5 dage. I tilfælde af, at man selv siger sin stilling op, gælder der andre arbejdsløshedsdagpenge-regler.
Hvilket beløb er dagpengene på?
Grundbeløbet er på 320 svenske kroner per dagpengedag, hvis man har været heltidsbeskæftiget, uanset den tidligere indkomst. I tilfælde af deltidsbeskæftigelse nedsættes dagpengenes beløb i forhold til den faktiske arbejdstid.

I tilfælde af ret til indkomst-relaterede dagpenge gælder en sats på 80% af den hidtidige indkomst (højst 680 svenske kroner per dag) i de første 200 dage; herefter gælder en sats på 70% af den hidtidige indkomst (højst 680 svenske kroner per dag).

Du kan finde yderligere oplysninger om den svenske arbejdsløshedsforsikring, den nordiske konvention og EU-reglerne på arbejdsløshedsforsikringsområdet her: www.arbetsformedlingen.se, www.iaf.se og www.samorg.org