Sygdom

Sygesikringsydelser

Behandling hos læge mv, på hospital og livsvigtig medicin

Dækkes af ”Folketrygden”, men du skal selv betale en egen andel. Som medlem af ”Folketrygden” har du ret til egen læge.

Tandlæge

”Folketrygden” dækker ikke udgifter til almindelig tandbehandling for voksne. For børn findes der en gratis skoletandlægeordning.

Sygedagpenge

Når du er syg eller kommer til skade, har du ret til sygedagpenge, der udregnes i forhold til din arbejdsindtægt. Du får erstattet hele indtægten op til et vist niveau. Det kræves, at du har været i arbejde i mindst 4 uger. Denne betingelse kan opnås ved sammenlægning af udført arbejde i et andet nordisk land. Sygedagpengene kan bevilges i op til et år, men det er en betingelse, at du så hurtigt som muligt forsøge at komme i arbejde.

Revalideringsydelse

Kan ydes, når sygedagpengeperioden er udløbet og under forudsætning af, at du er under fortsat aktiv behandling med mulighed for en forbedring af arbejdsevnen. Bevilges normalt i op til et år. Ydelsen udgør 66 % af den tidligere arbejdsindtægt op til en vist niveau.

Rehabiliteringsydelse

Kan ydes til erhvervsmæssig genoptræning med henblik på at skaffe sig nyt arbejde eller beholde det tidligere arbejde. Ydelser er 66 % af den tidligere arbejdsindtægt op til et vist niveau.

Tidsbegrænset sygehjælp

Når der er mulighed for, at du kan komme tilbage i arbejde, kan der ydes tidsbegrænset sygehjælp. NAV følger sagen op med henblik på at finde frem til, hvad der gøres for at forbedre din arbejdsevne. Ydelsen udgør 66 % af den tidligere arbejdsindtægt op til et vist niveau og ydes i en periode fra 1 til 4 år af gangen.

Invalidepension

Se Pension.

Begravelseshjælp

Ydes til dækning af begravelsesudgifterne efter en økonomisk behovsvurdering. For børn under 18 år er der ingen behovsvurdering.