FAQ

Hvordan ansøger jeg om pension i andre lande?

Du skal indgive ansøgningen til myndigheden i det land, hvor du bor.

Jeg bor i Finland, og har været alderspensionist i nogen tid. Min datter bor i Sverige, og jeg har også overvejet at flytte dertil. Hvordan vil det være med min pension, hvis jeg flytter til et andet land?

Alderspension udbetales til dig ubeskåret, uanset i hvilket EU/EØS – land, du bor eller opholder dig i. Pensionen bliver hverken, nedsat, udskudt eller ændret. Hvis du flytter til Sverige kan du få din pension udbetalt der.

Jeg er sygeplejerske og bor og arbejder i Danmark. Jeg er blevet tilbudt et vikariat på et sygehus i Norge på 14 dage, som jeg gerne vil tage i min ferie. Skal jeg så indbetale sociale sikringsbidrag til det norske system?

Når du samtidig har arbejde for en dansk arbejdsgiver i Danmark og en norsk arbejdsgiver i Norge, skal du kun være under dansk lovgivning, når du bor der. Sociale sikringsbidrag skal derfor også kun betales i Danmark. Du skal have udstedt en blanket E 101 DK, som du kan anvende som dokumentation overfor de norske myndigheder.

Hvad skal jeg gøre for at være sikret dagpenge ved arbejdsløshed i et nordisk land?

Når du tager arbejde i Finland, Sverige eller Danmark, skal du melde dig ind i en arbejdsløshedskasse for at få ret til indtægtsbaseret ydelser, hvis du bliver arbejdsløs. I Norge, Island, Grønland og Færøerne omfattes du automatisk af arbejdsløshedsforsikringen.