Arbejdsløshed

Arbejdsløshedsforsikring

Lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes ret til ydelser i forbindelse med arbejdsløshed.

Ret til ydelser i forbindelse med arbejdsløshed

Lønmodtagere og selvstændigt næringsdrivende i alderen 16-70 år har ret til ydelser i forbindelse med arbejdsløshed på betingelse af, at de har opnået forsikringsret og er

• arbejdsløse
• bosat i Island
• aktivt jobsøgende
• arbejdsduelige og parat til at påtage sig alt almindeligt arbejde
• parat til at tage imod et job, uanset hvor i Island det er

Ret til ydelser

* Retten til ydelser fastsættes efter arten og omfanget af beskæftigelsen i de seneste 12 måneder.
* Arbejdsløshedsydelsen er indkomstafhængig i 3 måneder regnet fra den 10. dag, efter at  ansøgning indgives. Der gås ud fra 70 % af den gennemsnitlige totalindkomst inden for en seks måneders periode, der begynder to måneder inden ansøgningen, op til et bestemt maksimum. Efter tre måneder udbetales basisarbejdsløshedsydelse.
* Den fulde arbejdsløshedsydelse udgøres af et bestemt beløb pr. dag.
* Retten til minimumsydelse er 25 % som regnes efter fuld beskæftigelse i mindst tre måneder. Retten til minimumsydelse giver ret til ¼ af basisarbejdsløshedsydelsen.
* Selvstændige erhvervsdrivende, der indgiver årsregnskab, dvs. betaler skat og forsikring én gang om året, har ikke ret til arbejdsløshedsydelser.
* Arbejdsløshedsydelser udbetales for alle dage undtagen lørdage og søndage.
* En jobsøgende, der har erhvervet ret til minimumsydelse og derudover har afsluttet en uddannelse af mere end seks måneders varighed, får uddannelsen takseret til 13 ugers ydet arbejdsindsats. Dele af uddannelser samt enkeltkurser udløser ikke øget ret til ydelser.
* Hvis bestemte betingelser er opfyldt, begrænses retten til ydelser ikke, selv om en jobsøgende er væk fra arbejdsmarkedet i op til 24 måneder. Studerende kan beholde deres ret i op til 36 måneder.
* Der udbetales ydelser for hvert barn under 18 år, uafhængigt af ydelsesprocenten.
* Der udbetales ikke arbejdsløshedsydelser under egen sygdom og heller ikke som følge af børns sygdom.
* Retten til ydelser kan ikke overstige den procent, hvormed den arbejdssøgende er villig til at lade sig beskæftige.

Afgørelser om arbejdsløshedsydelser

Statens Arbejdsinstitut træffer afgørelse om ret til arbejdsløshedsydelser og tab af ydelser. Der udbetales ydelser den første hverdag i måneden for dage uden beskæftigelse i tidsrummet 20.-19. i den forudgående måned. Arbejdsinstituttets udbetalingskontor på Skagaströnd varetager udbetalingen af ydelser på vegne af instituttet.