Arbejdsløshed
Arbejdsløshedsforsikring
Hvis du bliver arbejdsløs, kan du få dagpenge i et beløb, der er fastsat ud fra din indkomst, fra din A-kasse eller dagpenge i et grundbeløb fra FPA. Hvis du endnu ikke har været i arbejde, kan du få arbejdsmarkedsunderstøttelse.
När du bliver arbejdsløs, skal du hurtigst muligt tilmelde dig arbejdsformidlingen som arbejdsløs og arbejdssøgende.
Arbejdsløshedsdagpenge udbetales via to forskellige systemer. Hvis du ikke er medlem af en A-kasse, kan du få grund-dagpenge fra FPA. Hvis du derimod er medlem af en A-kasse, får du dagpenge i forhold til din indkomst fra din egen kasse. Det sidste forudsætter, at du mindst har været A-kassemedlem i de 10 seneste måneder.
FPAs sikring af de arbejdsløses eksistens sker hovedsageligt ved arbejdsmarkedsunderstøttelse og arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales for fem af ugens dage og er en skattepligtig indkomst.
Arbejdsløshedsdagpenge
Grunddagpenge og indkomstrelaterede dagpenge tilkendes på et stort set ens grundlag. Du har ret til arbejdsløshedsdagpenge forsat, at du er mellem 17 og 64 år, arbejdsløs og bosiddende i Finland, at du tilmelder dig arbejdsformidlingen som arbejdsløs og arbejdssøgende, at du søger heltidsbeskæftigelse, er arbejdsdygtig og står til rådighed for arbejdsmarkedet samt opfylder erhvervsbetingelsen.
Du opfylder erhvervsbetingelsen for lønmodtagere, hvis du har haft erhvervsarbejde i mindst 18 timer ugentligt i 43 uger inden for de sidste 28 måneder mod det pågældende fags overenskomstmæssige løn eller mindst 1 019 €/måned (år 2009).
Udbetalingen påbegyndes efter en ventetidsperiode på 7 hverdage. I den periode skal du have stået tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdsløs og arbejdssøgende. Til ventetidsperioden kan medregnes arbejdsløshedsdage i højst otte på hinanden følgende kalenderuger.
Arbejdsmarkedsunderstøttelse
Understøttelsen er en økonomisk hjælp til personer, som for første gang forsøger sig på arbejdsmarkedet og personer, hvis dagpengeret er udløbet. Det er ikke nogen forudsætning, at du tidligere har været i arbejde, derimod skal du blive ved med at være bosiddende i Finland.
Retten til arbejdsmarkedsunderstøttelse forudsætter, at du er mellem 17 og 64 år og ikke har været i arbejde i 10 af de seneste 28 måneder, inden du meldte dig arbejdsløs. Du skal have varig bopæl i Finland. For en periode, hvor du søger arbejde i et andet nordisk land, vil du ikke få udbetalt understøttelsen. Ydelsens størrelse er indtægtsafhængig, dvs. den reguleres på grundlag af dine og din ægtefælles indkomster.